Få styr på dit budget til sommerhusturen

ss22

Kunne du også godt tænke dig at tage på en lækker sommerhustur den kommende sommerferie? Så har du helt sikkert overvejet, hvordan dit budget skal hænge sammen, før, under og efter turen. Der er nemlig en masse ting, man skal tage stilling til indenfor regnskaber, når det handler om sommerhustur.

Læs med her og bliv lidt klogere på, hvad du skal tænke ind i dit budget til sommerhusturen. Du kan også lære meget mere om regnskaber og finde et billigt og brugervenligt regnskabsprogram på Kerp.dk. Så er det bare at komme i gang og afsted på jeres sommerhustur.

Hvor skal I bo henne?

Det vigtigste ved jeres sommerhustur er selvfølgelig at finde ud af, hvor I gerne vil bo henne. Skal det være på Fyn, Jylland, Sjælland eller måske én af de mindre danske øer? Vil I gerne bo ved noget natur, ved havet eller ved en masse aktiviteter? Hvad er jeres niveau indenfor luksus? Er I klar til at betale mere for en pool i sommerhuset, eller skal I bare have et simpelt sted, hvor I kan nyde solen?

Der er rigtig mange overvejelser i gang, når man skal til at leje (eller købe) et sommerhus, og de skal alle regnes med ind i regnskabet/budgettet, når der skal planlægges til en sommerhustur. Selve huset er nemlig den største post, så find gerne ud af med det samme, hvad I har råd og lyst til.

Mad og aktiviteter

Når du og din familie skal på sommerhustur, er der en masse penge, som vil gå til diverse indenfor mad og aktiviteter. Det kan være en god idé at huske på, at man ofte spiser lidt mere og lidt bedre, når man er på ferie, og derfor skal budgettet/regnskabet gerne have en relativ stor post indenfor mad og drikke.

Ofte bliver der også drukket meget alkohol på en sommerhustur, og det er ikke helt billigt.

Overvej også, hvor mange aktiviteter du og din familie har planlagt til ferien. Skal I ud hver dag på museer, i parker og andre sjove aktiviteter, eller vil I egentlig helst bare ligge ved stranden eller i sommerhuset hele dagen og slappe af med en god bog eller et spil kort?

Uanset hvad I er mest til, skal det også indregnes i budgettet, så der ikke pludselig kommer nogle uforudsete omkostninger på den front. Hellere sætte for mange penge af end for lidt.

Alt det skjulte

Husk også, at der i et sommerhus er en masse skjulte omkostninger, som kan fylde – hvis det altså ikke er lejet. Det er for eksempel penge til lys, vand og varme i sommerhuset, der er tale om. Nogle gange er det en del af sommerhusprisen, og andre gange kommer det oveni efter turen er slut.

Hvis sommerhuset har en pool eller et boblebad, skal der også indregnes omkostninger til at holde dem varme og dejlige. Det kan altså være en god ide at sætte sig lidt ind i alt det skjulte, så I ikke bliver overrasket over en stor regning, når I kommer hjem igen.