Gør sommerhuset klar til en dejlig sommer

ss22

Ser du frem til, at det endelig bliver lidt varmere udenfor, så du og din familie kan tage i sommerhus? Når det er sommer og varmt, er et sommerhus det mest fantastiske sted at være – men selvfølgelig kun hvis man også har gjort noget for at gøre det hyggeligt.

Det kræver nemlig en del forberedelse at gøre sommerhuset så hyggeligt, som man husker det fra året før. Sommerhuset står for sig selv hele den lange vinter, og derfor er det også kun naturligt, at der lige skal svinges med kosten og andre ting, inden råhyggen rigtig kan gå i gang.

Her kan du læse mere om nogle af de forberedelser, man kan gå i gang med, inden hele familien rykker i sommerhus.

rengoering-forberedelse

Frem med havemøblerne

Noget af det, som er så dejligt ved sommerhuse, er, at der rigtig tit er en kæmpe terrasse eller have. Her bliver der formentlig brugt rigtig mange timer, i hvert fald hvis vejret er godt, så det er bestemt et sted, som man bør prioritere at få klar i godt tid.

Havemøblerne skal frem, og man skal måske lige tjekke om det hele har overlevet den lange og kolde vinter, for havemøbler holder jo ikke evigt – især ikke i kulde. Det kan være, at nogle af møblerne trænger til et ekstra lag maling. Det er meget rart at få det klaret, inden man rent faktisk skal bruge det, og hele familien står og venter på, at havemøblerne er klar til brug.

Giv hele sommerhuset en tur med kosten

Der er ikke meget ved at være i et beskidt sommerhus, hvor der er støv, blade og andet skrammel over det hele. Derfor er det en super god ide at tage op i sommerhuset i god tid og lave hovedrengøring. Her skal hele sommerhuset havde en omgang med klud og kost, så der ikke er noget at sætte en finger på, når sommerhuset bliver proppet med mennesker. Der kan nemt samle sig en masse støv, hvis sommerhuset ikke rigtig har været brugt siden sommeren året før – så der skal måske lidt mere til end en sølle klud, for at få det hele til at skinne.

Hvis hele familien hjælper til, kan denne hovedrengøring klares rigtig hurtigt, og så kan det også være en måde, hvorpå I sammen kan tælle ned til, at I skal bruge hele sommerferien i det dejlige sommerhus.

elektricitet-stroem

Få styr på vand, varme og el

Det er altså ikke sjovt at være i et sommerhus, hvor der er koldt og mørkt. Derfor skal du selvfølgelig sørge for, at der er styr på disse ting, inden hele familien rykker ind. Hvis du ikke selv er den bedste handyman, bør du nok få fat i en god elektriker – bare for lige at være på den sikre side.

For at få fikset det hele hurtigt, er det eksempelvis en god ide få fat i en elektriker, som er i nærheden af sommerhuset. Hvis du eksempelvis har et sommerhus i Sydsjælland, kan det være, at du skal tage kontakt til en elinstallatør fra Næstved

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *