Hunderacer, der passer perfekt til livet i sommerhus

ss22

Livet som sommerhusejer stemmer ofte godt overens med livet som hundeejer, fordi sommerhuslivet ofte indebærer masser af aktivitet, tid udedørs og timer i selskab med familie og venner. Men visse hunderacer egner sig bedre til sådan en livsstil en andre. Nedenfor kan du læse om, hvad der kan være en god idé at overveje, inden du vælger en hund, der skal passe til dit liv med sommerhus.

Små hunderacer

Ønsker man sig en hund, der passer godt til livet som sommerhusejer, kan det være værd at tænke over hundens størrelse. Større hunderacer kan både være søde, hyggelige og meget selskabelige, men de egner sig måske knapt så godt i en fyldt bil – noget, der hurtigt kan blive belastende for både hund og ejer, særligt hvis bilen skal pakkes for at køre i sommerhus de fleste weekender. Derfor kan det være en idé at vælge en mindre hunderace.

Når man snakker små hunderacer, er det svært at komme udenom Chihuahuaen, som er kendt af de fleste for sin lille størrelse. Verdens mindste hund er da også af denne race, men der findes mange små hunderacer, som også kan egne sig godt til sommerhuslivet. Her kan eksempelvis nævnes Yorkshire Terrier, Bichon Havanais, King Charles Spaniel og West Highland White Terrier.

Aktive hunderacer

Mange køber et sommerhus for at få mere udendørs tid og lave udendørs aktiviteter; gå ture, løbe ture, spille spil i haven og meget andet. Derfor egner aktive hunderacer sig ofte godt til livet i sommerhus. Blandt populære aktive hunderacer findes den korthårede hønsehund, den ultra intelligente Border Collie og labradoren, som er den mest populære hunderace – også den ovennævnte lille Yorkshire Terrier hører til blandt de mest aktive hunderacer.

Vælger du en aktiv hunderace, er der god chance for, at din hund kommer til at passe rigtig godt ind i din tilværelse i sommerhus, hvis du kan lide masser aktivitet og nyder at gå eller løbe lange ture. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at disse hunderacer ikke bare kan lide aktivitet og motion, men at de også kræver det. Formår man ikke at aktivere sin hund tilstrækkeligt, kan den blive understimuleret og svær at have med at gøre.

Selskabelige hunderacer

Mens sommerhuslivet som beskrevet ovenfor ofte kan være fyldt med aktiviteter, kan det også være fyldt med hyggelige og rolige stunder i selskab med familie eller venner. Derfor kan det også være værd at tænke i at vælge en hunderace, som er selskabelig, gør sig godt i sociale sammenhænge, og som måske også er gode familiehunde. Mange af de mest populære hunderacer hører til i denne kategori. For eksempel kan man nævne fransk bulldog, Golden Retriever og den tidligere nævnte labrador, som også er en virkelig populær familiehund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *