Sådan finder du din indre ro under ferien i sommerhuset

ss22

Måske er du og din familie en af mange, som i disse tider har fundet eksil i familiens sommerhus. Man kan ikke bebrejde jer det, for en dosis af den helt specielle sommerhus-følelse er jo præcis det, som mange af os har brug for i disse corona-tider. Masser af natur og kvalitetstid med familien lyder som det helt rigtige under dette kaos.

Tid til afslapning

Mange af os har fået en fuldstændig ny dagligdag i de sidste par uger, og det er noget, som tager tid at finde sig tilrette i. Dette kan være svært at gøre i sin daglige bolig, så hvis man er så heldig at eje et sommerhus, er nu et rigtig godt tidspunkt at forskanse sig netop der. Man kan tage sin familie med og prøve at falde lidt på plads væk fra storbyens tempo. Måske verdenssituationen virker lidt mere overskuelig, hvis man kan håndtere den i samlet flok i sit sommerhus, som automatisk skaber en ferie-agtig stemning. Det er også en god idé at få lidt afstand fra de almindelige omgivelser, og derved tillade sig selv at slappe lidt af. Mange af os oplever for tiden ængstelighed, usikkerhed og frustration, og der er ikke noget forkert ved at ville omgå disse følelser for en stund. Vi må alle tager de midler i brug, som vi ejer og har behov for, samt ikke glemme at hjælpe de svageste i vores samfund.

Giv dit sommerhus et lille update

Hvis du har overskud til andet end hjemmearbejde, børnepasning og/eller matematikundervisning, har du nu også en god mulighed for at genvurdere dit valg af indretning. Chancen for at ordne og prøve mange af de ting, som man ellers ikke har tid til, venter nemlig på os lige nu. Du kan prøve at vende sofaen, undersøge hvad en gul plakat ville gøre ved sommerhusets helhed og du kunne endelig få malet den kommode, som trænger til en kærlig hånd. Du kunne gøre haven forårsklar eller anlægge din helt egen køkkenhave. Måske du kan se på dette som en form for dagligdags-ferie, hvor alverdens muligheder venter på dig. Lad dig inspirere og få indretnings-, og boligtips her.

Lær noget nyt nu

Nu har du også en enestående mulighed og en masse tid til at finde nye hobbyer eller forbedre dine egenskaber indenfor dem, du allerede behersker. Ville du ønske, at du var bedre til at spille den guitar-akkord? Kunne du godt tænke dig at lære din søn at passe en surdej? En rigtig sund ting i disse tider, som derudover egner sig godt til at udøve i sommerhuset, er yoga eller pilates. Man har stort set kun brug for en yogamåtte for at dyrke yoga, og resultaterne kan gøre underværker for et rodet, stresset eller ængsteligt sind. Man kan også sagtens flytte yogaen ud i sommerhusets have, og derigennem lade lærkernes fuglefløjt øge helhedsoplevelsen. Det er desuden oplagt at afslutte yogaøvelserne med en smule meditation og mindfulness ved at falde til ro og mærke efter i kroppen. Især i disse usikre tider, kan en daglig dosis af yoga gøre en stor forskel for vores velvære og være med til at skabe lidt jordforbindelse. Man kan også gøre det til en morgenlig familieaktivitet, som yngre børn i sommerhus-eksil helt sikkert vil synes er underholdende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *