Har du husket det hele til sommerhuset?

ss22

Skal ferien bruges i selskab med din bedre halvdel, og har i planer om, at kvalitetstiden med hinanden skal tilbringes i sommerhuset? Så skal du selvfølgelig huske at pakke de rette ting, så I er sikre på at få den perfekte ferie. Udover alt det sædvanlige, er der et par ting, der kan gøre turen helt speciel og ekstra romantisk. Se mere om nogle af disse ting her.

Kvinde pakker sin kuffert

En god flaske vin

Der er ikke noget som at kunne drikke et glas vin eller to, imens man kigger hinanden dybt i øjnene. Sommerhusturen er perfekt til at komme tættere på hinanden og få en pause fra den travle og rutineprægede hverdag. En god flaske vin, en hyggelig samtale uden afbrydelser og mere skal der ikke til for at skabe en magisk aften. Hvis det er varmt, kan I tage vinen og et par glas med til stranden og se solnedgangen – mere romantisk bliver det ikke.

Kom endnu tættere på hinanden

Med massage. I har god tid, så hvorfor ikke udnytte den med at give hinanden en lækker massage. Medbring derfor massageolien og gør jer klar til en romantisk aften. Sluk fjernsynet og tænd i stedet en masse levende lys. Lev jer ind i stemningen og nyd at forkæle hinanden med god massage.

Find gnisten igen i forholdet

Det er slet ikke unormalt, at hverdagen tager over, og at man glemmer hinanden en smule. Det er måske ikke lige hverdag, dig og kæresten får dyrket lagengymnastik, og måske kan I også nikke genkendende til, at det ikke er så ofte, man giver sig god tid i soveværelset og får afprøvet nye ting. 

Derfor er jeres sommerhustur det perfekte tidspunkt til at få genfundet gnisten i soveværelset. Hyg om hinanden, prøv noget nyt og giv jer al den tid, I har brug for. Og husk selvfølgelig beskyttelse. Kondomaten har alt, hvad I skal bruge. Besøg shoppen og find noget, I endnu ikke har prøvet.

Glem ikke at pakke vandreskoene

Selvom det er hyggeligt at være inden døre og nyde afslapning og hinandens selskab, er det lige så vigtigt sammen at komme lidt ud. En god vandretur er både godt for at få motion men ligeledes for at komme helt ned i gear. Det er den perfekte aktivitet til at komme ud og se det område, I er i – og en gåtur kan altså også være romantisk. Tag hinanden i hænderne og gå en tur i skoven eller langs stranden.

Par på strand

Brætspil i stedet for tv’et

Husk at sørge for masser af gode og hyggelige aktiviteter. Kommer i lige fra en travl hverdag hjemme med rigeligt af gøremål, kan det måske føles som om, der er meget tid, der skal slås ihjel på sommerhusturen. Samtidig skal ferien selvfølgelig ikke bruges på alt det sædvanlige såsom at tænde for tv’et, når I ikke har andet at tage jer til. Det er derfor en god ide eksempelvis at pakke brætspil og andet, I kan bruge timer på i selskab med hinanden, uden I kommer til at kede jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *