Det tidløse plankebord til hjemmet eller sommerhuset

ss22

Plankeborde er flotte, unikke og meget stilrene borde, der passer fantastisk ind i både hjemmet og sommerhuset. Du kan bruge plankeborde i næsten alle indretninger, og næsten hvor som helst i huset. Allerbedst tager det sig selvfølgelig ud som spisebord eller stuebord, hvor det står som et af rummets midtpunkter og hvor dets charme og skønhed virkelig kommer til rette. Har du ikke allerede et plankebord, er der et par overvejelser, du skal gøre dig. Først og fremmest skal du vælge hvilken type vord du ønsker dig, og om du vil have de færdiglavet, specialproduceret eller hjemmelavet. 

plankebord i sommerhuset

Når du køber et plankebord

Langt de fleste vælger at købe sig til et plankebord. Prisen varierer meget alt efter hvilken type bord du ønsker og hvorfra du køber det. Et billigt plankebord behøver ikke koste mere end et par tusind kroner, men så er det også et færdigproduceret bord lige fra hylden i en standard møbelbutik. Vil du derimod selv vælge træsort, behandling, dimensioner og ben, skal du få specialfremstillet dit bord. Det er dyrere, men også en langtidsinvestering, da et godt plankebord holder i mange, mange år. Hos specialbutikker som https://plankebord.dk/ har du mulighed for at designe netop det bord du ønsker dig. På siden kan du se, hvordan forskellige træsorter ser ud, og du kan læse om, hvordan de skal behandles. 

Når du selv vil lave dit bord

Har du hænderne rigtigt skruet på, kan du sagtens selv lave et rigtig flot plankebord. Det første du så skal gøre, er at vælge træsort. Her kan du stadig kigge rundt på nettet for at se, hvordan forskellige sorter tager sig ud som bordplade. Det er også værd at huske, at du jo kan ændre på farvetonen ved hjælp at olier, så det er ikke altid nødvendigt at vælge den dyreste sort, bare på grund af træets farve. Derudover skal du selvfølgelig vælge ben til bordet, præcis som hvis du skulle have fremstillet det professionelt. Når plankerne er valgt og købt hjem, skal de saves til og slibes ned. Dette kan du nemt selv klare med eksempelvis en rundsav og en båndsliber. Derefter skal bordet blot tørre, samles og behandles på samme vis som et købt bord. 

gør-det-selv plankebord

Vedligehold af et plankebord

Et plankebord holder længst, hvis du husker at vedligeholde det. Det kan gøres nemt og uden de store problemer med jævnlig oliebehandling. Her vælger du blot en gennemsigtig naturolie, medmindre du ønsker at ændre i træets farve.