Sådan får du et job, hvor du kan arbejde fra sommerhuset

ss22

De fleste er vant til et job, hvor de står tidligt op for at komme afsted til kontoret og først kommer hjem igen sent om eftermiddagen. Derfor overvejer vi heller ikke, at der kan være andre måder at arbejde og tjene penge på. I kraft med at internettet bliver større, lettere tilgængeligt og mere magtfuldt, er det dog ikke længere tilfældet. Internettet har nemlig åbnet op for, at langt flere kan arbejde som freelancere, hvis bare de har en computer. 

Computere

Overvej dette

Man har altså ikke nødvendigvis en fast stilling noget sted, men i stedet lejer man sine evner ud til virksomheder over kortere perioder mod betaling. Hvis du er god til at skrive reklamekampagner, redigere billeder eller noget helt tredje, vil du kunne finde arbejde ved at gøre lige netop det. Det vil altså sige, at du vil kunne tjene penge, mens du sidder i sommerhuset og kigger ud over vandet, fremfor at skulle pendle frem og tilbage fra en kontorbygning. 

Inden du siger dit job op og kaster dig ud i tilværelsen som freelancer, bør du dog være opmærksom på, at det bestemt ikke er en karriereform, der passer lige godt til alle. Først og fremmest bør du finde ud af, om dine evner overhovedet rækker til at kunne tjene en månedsløn. Det kan du gøre ved at starte din freelance virksomhed ved siden at dit egentlige arbejde allerede nu. Er der ingen, der ønsker at hyre dig, betyder det enten, at du ikke evner at sælge dig selv, eller at dine evner ikke rækker. Det kan ændres, men du bør nok vente. Derudover er det en ret usikker tilværelse, hvor der ikke bare dumper en fast løncheck ind ad brevsprækken hver måned, og hvor der ikke er kollegaer eller en chef til at holde dig kørende.

Etabler dig online

Hvis du kan acceptere de præmisser, er det dog bare med at komme i gang. Få lavet en virksomhed, en hjemmeside og bevis, at du kan tjene dine egne penge. Hjemmesiden kommer du nok ikke udenom, selvom det kan være besværligt. Men der er masser af gode råd at finde.

I dag findes der dog masser af services, der mere eller mindre laver hjemmesiden for dig. Så skal du bare sørge for, at den ser ordentlig ud og virker. Derudover kan noget ekstra viden om DNS-servere, IP-adresser og online transaktioner være nødvendig, men det behøver på ingen måde at være svært. Har du gåpåmod, kan du altså sagtens tjene dine penge fra sommerhuset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *