Tag din hund med på sommerhusferie

ss22

Det siges at hunden er menneskets bedste ven, og der er noget om snakken. Så selvfølgelig skal du have din firbenede ven med, når du drager afsted på sommerhusferie hvad enten det er alene eller sammen med hele familien. Faktisk er der ikke nogen grund til ikke at skulle tage sin hund med, da det både er nemt og bekvemt samt rart for både dig og hunden. Nedenfor kan du læse meget mere om, hvad du kan forberede inden du tager hunden med i sommerhus. 

Stranden ved solnedgang

Husk at tjekke at husdyr er tilladt 

Det er ikke i alle sommerhuse man må tage kæledyr med, men mange steder er det tilladt. Du kan dog spare dig selv for en masse bøvl ved at tjekke op på reglerne inden du booker sommerhuset. Selv i sommerhuse på campingpladser og andre feriecentre er husdyr i dag mange steder godkendt. Der er dog undtagelser og derfor bør du tjekke dette så du ved at det er helt legitimt at tage din hund med. Det vil være så ærgerligt først at finde ud af det bagefter, da disse regler typisk er meget rigide. 

Sørg for det rette udstyr 

Når man skal holde ferie med sin hund i sommerhus, er der behov for det rette udstyr. Dette være sig alt lige fra seler til legetøj til foder. Det er vigtigt at hundens normale rytme og mønster overholdes og at hunden fortsat får sit tørfoder og får gået nogle ture, selvom du er på ferie. Dette er for at sikre hundens trivsel og velbefindende. Hvis der er udstyr hunden mangler, bør du erhverve det inden sommerhusferien. Det er fx rart med en god sele når man er i uvante omgivelser, ligesom hunden også skal aktiveres løbende, mens I er afsted. 

Bil

Lad hunden være med til aktiviteter

Det gode ved at tage sin hund med på sommerhusferie er at man ikke skal lade sig begrænse. Man vil typisk befinde sig ude i naturen, hvor der er rig mulighed for lange gåture eller aktiviteter på anden vis udendørs. Her er det meget oplagt at tage sin hund med til disse aktiviteter. Hunden vil elske at være sammen med sin ejer hele dagen og den vil tilmed have godt af at blive aktiveret og luftet dagen lang. Er du i sommerhus uden andre mennesker kan det også være en god måde at komme ud ad døren på, når man har sin følgesvend med sig. 

Allerede inden du tager afsted i sommerhus kan du med fordel lave noget forarbejde, i forhold til hvad du kan lave med din hund i området og hvor du kan tage den med hen. Det vil spare dig for en masse tid når du først når frem, at du ved hvor du kan søge hen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *