Få succes med at leje dit sommerhus ud

ss22

Har du et sommerhus, som du ønsker at leje ud? Men er det lidt svært at finde lejere til det? Så er der nogle ting du kan gøre for at forbedre chancen for at få lejet dit sommerhus ud. Dem kan du læse om her. Det er ikke altid så nemt at leje et sommerhus ud, som man går og tror. Der kan være flere grunde til, hvorfor dit sommerhus ikke bliver lejet ud. Heldigvis er der en del ting, du kan gøre for at gøre dit sommerhus mere attraktivt at leje. 

Gode billeder til annoncen 

Når du skal leje dit sommerhus ud på internettet, er det billederne på din annonce der ”sælger” dit sommerhus. Derfor bør du sørge for at have gode billeder i god kvalitet på din annonce. Uanset og du vælger selv at stå for at leje sommerhuset ud på de sociale medier eller om du vælger at bruge et bureau til at leje det ud, er gode billeder vigtigt. Sørg for at tage billeder af alle de gode detaljer og ting ved lige netop dit sommerhus. Har du lavet de hyggeligste kroge ude i haven? Så tag endelig billeder af dem. Har du swimmingpool eller boblebad? Så sørg for at der er billeder af det. Sørg med andre ord for at der er gode billeder af alle de gode ting ved dit sommerhus. 

Vælg den rigtige pris 

Jo mere du tager for at leje dit sommerhus ud, jo mere tjener du også. Dog skal du være opmærksom på, at din pris ikke afviger voldsomt meget fra de andre sommerhuse i netop det område som dit sommerhus ligger i. Du kan selvfølgelig tage mere i leje for sommerhuset hvis der er pool, boblebad og andre luksusting ved huset. Dog skal pris og efterspørgsel hænge sammen ellers vil dit hus ikke blive lejet ud. Du skal derfor prissætte dit hus sådan, at du tjener mest muligt, men hvor prisen stadig er god for dem, der skal leje det. 

Overvej at lade et professionelt rengøringsteam tage sig af rengøringen 

Det er alfa omega at dit sommerhus står rent og pænt når det skal lejes ud. Ellers vil det få dårlig omtale og det vil skræmme kunderne væk. Hvis du ikke selv vil stå for den grundige rengøring så lad andre stå for den. Det er i hvert fald vigtigt, at der bliver gjort rent, hver gang det har været lejet ud. 

sommer, sol og blomster

Efterlad eventuelle små souvenirer 

Du kan overveje, om du vil efterlade små souvenirer til dine gæster. Det kan være en t-shirt med et logo tryk på eller et indkøbsnet med et logo tryk. Du kan også efterlade visitkort eller en folder til dine lejere, som de kan tage med hjem. På den måde kan de bedre huske dit sommerhus og vil måske vende tilbage året efter.